21. Atjuuu! og efter operationen

Der var flere ting, som manglede, da jeg kom hjem fra hospitalet. Udover min venstre testikel, værdighed og gode humør, var det meget sparsomt med post-operationsmateriale, altså retningslinjer for, hvad jeg kunne forvente, og hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg er som tidligere nævnt overvejende lykkelig for det danske sygehusvæsen, men lige præcis her ville det have været bedre med noget vejledning for sårpleje, hvornår man må gå i bad og så videre. Får du nogensinde udført en orkiektomi, har du eksempelvis brug for at vide dette: Når du nyser eller hoster, skal du trykke din albue hårdt (som i virkelig hårdt) ind mod operationssåret. Denne manøvre forhindrer nemlig, at du får brok – det fortalte min anden operationslæge mig 4-5 uger efter min første operation… Tak.

Nu vi er ved emnet, bliver jeg nødt til at uddybe nyseriet. Hver gang jeg nøs, føltes det, som om et flammende sværd blev stukket gennem maven på mig. Fårk det gjorde naller.

Efter operationen
De første tre-fire dage efter operationen, lå jeg bare på sofaen, fyldte mig med smertestillende piller og havde glæde af morgen/formiddags-sendefladen i tv – måske var jeg allerede død og kommet i helvede? Og det var først på fjerdedagen, at jeg selv stavrede ud i brusebad.

Men det gik egentlig stærkt med at komme sig, og allerede efter en uges tid eller sådan noget, kunne jeg kravle ud i bilen og kommandere rundt med min egen privatchauffør/kæreste. Vi tilbragte mange gode solskinsdage i mine forældres sommerhus, og jeg blev også gladere jo længere, jeg fik operationen på afstand.

Næste side

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside