24. Amerikanske tilstande

Nu har jeg jo ligesom lagt ud med at skamrose det offentlige sygehusvæsen, og jeg er vitterligt taknemmelig for at sidde her et år efter og være erklæret sygdomsfri*, men der er lige en lille dråbe malurt, jeg stadig kan smage. Hver gang en læge skal tage en beslutning, skal det være dig selv, der beder om det. Forbehold med andre ord. Lægerne ”anbefaler” et indgreb, og du kan så vælge at tage imod deres anbefaling. Normalt er jeg erklæret modstander af autoriteter, men her ville jeg foretrække, at lægerne bare droppede forbeholdende, stak de amerikanske tilstande skråt op og fortalte, hvad der skulle til for, at jeg kunne overleve.

 

Jeg skulle vente halvanden uge på at blive opereret igen, og denne gang skulle det så foregå med kikkert – tre nye huller i maven – men min nye kirurg, som var kikkertspecialist, mente, at der var overvejende gode chancer for, at de nok skulle få det hele med ud denne gang.

ØVELSE:
– Forestil dig, at du selv har fået en kræftdiagnose, og smag så lige på sætningen “… overvejende gode chancer…. mmmmm….. over….vejende…gode…..chan……cer”.

 

Der var dog den lille detalje, at de måske blev nødt til at åbne det gamle orkiektomi-sår igen, hvis der skulle opstå en blødning fra nyren (som åbenbart deler blodkar med sædlederen). Jeg samtykkede, naturligvis, og fulgte deres anbefaling, da alternativet ville være, at jeg kunne fortsætte med at dø af kræft.

Næste side

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside