11. Dag 2 som testikelkræft-patient

På min anden dag som cancerpatient, blev der Googlet en hel del. Jeg sad faktisk foran computeren i de fleste dage og nætter og søgte efter informationer om testikelkræft og andres erfaringer. Jeg fandt ud af, at der findes flere forskellige typer testikelkræft, som kræver hver sin behandling, og at der er et par varianter, som er værre end de andre. Mine forældre kom også forbi igen, og der blev aftalt en masse praktiske detaljer omkring børnepasning, hækkeklipning og græsslåning. Jeg brugte dagen på at planlægge, hvordan hverdagene bedst kunne forløbe uden mig :). Jeg fik også sendt et skriv afsted til min redaktionschef, hvor jeg forklarede, hvor langt jeg var med mine sager.

Der er dog én enkelt situation, som måske meget godt beskrev min mentale tilstand: Jeg stod nede i supermarkedet med en indkøbsseddel i hånden, men jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Jeg skulle have købt en masse forskellige småting, men til sidst lod jeg bare vognen stå og gik igen. Jeg var totalt blæst i hovedet og tænkte kun på kræft og død. Og I skylder mig stadig en 10’er for vognen lorte-Aldi!Geo-covershot

Under mine utallige søgninger om testikelkræft, faldt jeg over Geos bog (I ved, ham den forhenværende anstrengende komiker med den koreanske kæreste, der spyer ild….?) Ikk’ for sjov. Jeg læste nogle linjer på internettet, og drønede så op i den nærmeste boghandler og købte bogen. Jeg gik straks i gang med at læse den og slugte den råt på min torsdag aften. Jeg kan på det varmeste anbefale Ikk’ for sjov, som giver et fantastisk indblik i det, at være kemo-patient (hvad jeg ikke er og forhåbentlig heller ikke bliver). Bogen er nærværende, letlæselig og virkelig styg i sine hudløst ærlige beskrivelser.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side