15. Forundersøgelse og CT-scanning

Det var dagen før min operation, og jeg skulle møde på Roskilde sygehus til forundersøgelse. Jeg havde egentlig kun regnet med selve forundersøgelsen, men René havde lagt et langt mere omfattende program. Jeg blev CT-scannet og røntgenfotograferet, og her kom den første positive melding: Der var ingen tegn på spredning, og mine blodprøver viste heller ingen tegn på forhøjede tumor-markører.

Der findes overordnet set to forskellige typer testikelkræft: Seminom og Nonseminom. Uden at have studeret læge-sygdoms-gerning i 12 år, mener jeg, at seminom-typen, som jeg har vundet, er en ensartet kræfttype – altså en kræftsygdom, som består af den samme type kræftceller hele vejen igennem. Den nonseminome-type er vist nok et blandingsprodukt, som kan bestå af mange forskellige kræft-typer – begge typer har meget høje overlevelseschancer, og som jeg har forstået det, reagerer nonseminom-kræft bedre på kemo end seminom, men nonseminom er til gengæld mere aggressivt og spreder sig hurtigere. Ulempen ved seminom er så, at den ikke altid kan måles i en blodprøve – altså hvor nonseminom sandsynligvis ”skubber” til nogle hormon-balancer i kroppen, som kan måles med blodprøver, flyver min egen personlige udgave af seminom-cancer under radaren og kan ikke spores i blodprøver. Men som sagt viste CT-scanningerne og røntgenbillederne, at lortet ikke havde spredt sig. Du kan læse alt om seminom, nonseminom, germcelle tumorer og alverdens andre elendigheder på the allmighty internet. Bare skriv testikelkræft i Google …

testikelkræft3

Min arbejdsgiver dækker alle begravelses-udgifter, hvis deres medarbejdere kradser af i ansættelses-perioden. Også når det gælder død af testikelkræft.

Det er selvfølgelig med alverdens forbehold, når lægerne fortæller, at det ikke har spredt sig – selv om man er paranoid, kan man godt være forfulgt, og det plager mig stadig, hver eneste gang jeg går til undersøgelse. Det er selvfølgelig ikke muligt, at se en lille beskeden mængde spredte kræftceller på en CT-scanning, og én af kræftlægerne har senere fortalt mig, at der skal en million kræftceller til at fylde en kubikcentimeter, som så vil kunne ses på et røntgenbillede. Og da en testikelkræftcelle er 10-30 dage om at dele sig, er det selvsagt noget, som kan tage flere år – jeg er stadig pissenervøs for, om lortet har spredt sig og vender tilbage om nogle år. Øv.

Men den første positive melding fejrede vi med at spise en lækker frokost i solskinsvejret på Vivaldi i Roskilde. Jeg skulle opereres klokken 07 onsdag morgen, så jeg måtte ikke spise noget efter klokken 18 tirsdag aften. Vi brugte i øvrigt aftenen på at distribuere ungerne ud til bedsteforældrene. Jeg havde sgu godt nok noget svært ved at falde i søvn. Jeg var vildt nervøs for, om jeg døde på operationsbordet, hvor ondt jeg ville have i kuglerne, og hvordan det hele skulle gå. Jeg havde fået en hårfjerningscreme med hjem, som jeg skulle bruge til at fjerne alle hår på maven og løgene. Øv det stank og brændte. Det sidste, jeg gjorde, var at instruere min kæreste i, at min arbejdsgiver betaler alle begravelsesomkostninger + giver de efterladte x-antal måneders løn, hvis deres medarbejdere stiller træskoene under ansættelsen.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side