14. Dag 6, endnu flere ydmygelser

Jeg skulle ind på Riget og sæddeponere igen mandag morgen, men denne gang var det anderledes. Hvor der om fredagen var relativt tomt, og hvor sygeplejersken havde lidt tid til professionel omsorg, var der nu her mandag morgen pakket med idioter, som også skulle sæddeponere. Og hvis jeg ville have deres konge-gokke-suite skulle jeg sætte mig i kø og vente.

Jeg tog dog imod tilbuddet om, at låne deres almindelige toilet til formålet, og jeg kunne da også få en stak blade med ind. Jeg valgte naturligvis Kristeligt Dagblad og Hjemmet og fik sagerne overstået i en fart. Eller rettere i løbet af noget tid. Det er fandme svært at piske en erotisk stemning op, når man står med et ømt løg, testikelkræft i udbrud, nærmest med tårerne trillende ned af kinderne på et dødssygt lokum på Rigshospitalet, men jeg er heldigvis altid klar på en udfordring.

Da jeg havde afleveret mit bæger, ventede jeg i ti minutter. Der kom en ny sygeplejerske ud og hentede mig ind i et lille lokale. Her fortalte hun, at min sædkvalitet var helt ad helvedes til. Noget med du-får-aldrig-børn-igen-noget. Jamen fedt, at jeg så har brugt to dage på at rive den af på Riget! Tak! Derefter tog hun en blodprøve og sendte mig hjem.

Mit humør fortsatte sit frie fald i dagene op til operationen om onsdagen. Jeg havde det virkelig som et spøgelse, der bare lallede rundt uden at kunne tænke én sammenhængende tanke. Jeg var selvfølgelig i konstant kontakt med mine nærmeste, og et enkelt af lyspunkterne var, da min boss ringede og sagde, at jeg skulle kontakte vores pensionsselskab og erklære Kritisk Sygdom.

Hvis du har en Kritisk Sygdom-forsikring, får du en sjat lommepenge, hvis du har testikelkræft. Dem kan du så bruge på en kamphund, amerikanerbil eller andet substitut for din kommende manglende testikel.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side