2. Symptomer på testikelkræft

Jeg er typen, som aldrig går til læge. ALDRIG! Heller ikke selv om min arm er halvt så tynd som den anden og helt blå, eller mine knæ bøjer den forkerte vej. Og gennem vinteren 2013, jan-feb-mar, blev jeg (set i bakspejlet) ved med at finde på mærkelige forklaringer inde i mit hoved om, hvorfor der var noget galt med tisse….mands….værket. Jeg havde egentlig ikke specifikke symptomer, ømme testikler eller noget, men jeg troede selv, at jeg havde lidt blærebetændelse. Det ikke sved, men nærmest kildede, når jeg tissede, og det var i øvrigt kun en sjælden gang imellem. Jeg husker, at jeg sad på hug ude ved mine forældres hus, hvor jeg hjalp med at rense kloakken, og da jeg rejste mig, fik jeg en ide om, at jeg havde klemt min ene kugle i bukserne – jeg er ret aktiv og kegler meget rundt, og hvis jeg skulle gå til lægen, hver gang jeg slog mig, tissefransen sad fast i lynlåsen, eller røven kløede, kunne jeg ikke bestille andet.

Sidst i marts sagde min sygeplejerskerinde-kæreste (gennem 13 pragtfulde år), at jeg skulle få det undersøgt – altså blærebetændelsen, eller hvad det nu var. Jeg havde faktisk behandlet mig selv med håndkøbs-svampemiddel igennem et par måneder nu, så der var efterhånden heller ikke så meget penis tilbage. Til sidst bukkede jeg under for presset og gik til lægen.

Lægen tog en urinprøve og konstaterede, at alt var fint. Jeg fortalte ham om kløe/kilde-fornemmelsen, når jeg tissede, og han kvitterede med at give mig den gode gamle analoge klamydia-test (jeg skal spare dig for detaljerne, men det gjorde pænt ondt). Jeg forsikrede lægen om, at jeg ikke havde været på grisebassen, men han vendte den bare på hovedet og spurgte om, jeg kunne sige det samme om min kæreste… Det sidste han gjorde, inden jeg slap ud igen var at mærke på mine løg. Jeg var faktisk lidt mere øm i det venstre end i det højre, men lægen sagde, at der ikke var grund til bekymring, og her kommer citatet: ”… du behøver i hvert fald ikke hidkalde de nærmeste pårørende.”. Jeg var kæk nok til at tvinge en ikke-testikelkræft-garanti ud af ham, og glad og fro forlod jeg konsultationen med det meste af min værdighed i behold. Det skal retfærdigvis nævnes, at min læge bestilte en testikelscanning, bare for en sikkerheds skyld, og at min kæreste stadig påstår, at hun ikke har været på grisebassen.

Nogle uger senere, måske i midten af april, begyndte min blærebetændelse at irritere igen, og jeg havde ikke hørt mere fra lægen bortset fra sekretærens melding om, at klamydiatesten var negativ (selvfølgelig). Jeg e-mailede ham og fortalte, at min blære var betændt igen, og jeg fik så en bredspektret antibiotikakur. Min fornuftige kæreste blev ved med at punke mig for, om jeg havde fået en scanningstid, og til sidst rykkede jeg så for den. Lægesekretæren fortalte, at der var ni (fucking 9) måneders ventetid på en testikelscanning …

Da jeg præsenterede nyheden om de 9 måneders ventetid derhjemme, var det lige før, jeg fik en tur med støvsugerrøret. Min snedige kæreste udtænkte den fine plan, at jeg skulle skrive en mail til lægen og forklare, at der var masser af kræft i familien og på den måde prøve at presse en bedre tid ud af dem. Som sagt så gjort, og jeg fik en scanningstid onsdag d. 12. juni kl. 11.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside
Næste side

 

 

LILLE SEOTEST:
Buskrydder
Læs alt om de spændende forskelle på buskrydderen og græstrimmeren på dette link:
Buskrydder