8. Flere børn, planer og cancer

På et tidspunkt drejer Rene rundt på kontorstolen og kigger på mig. Vi havde selvfølgelig snakket lidt om, hvem jeg var, hvad jeg arbejdede med, om jeg havde en kone/kæreste og børn, etc. Og så spørger han mig, om jeg skal have flere børn. Jeg tøvede i 10 sekunder og svarede ”Øeh… det tror jeg ikke”. Men så sagde han: ”Fint, det kan du ikke tage stilling til nu, så jeg booker en tid til sæddeponering”.

Når du får konstateret testikel-cancer i den ene nozz, er der altid en forhøjet risiko for, at der er forstadier til cancer i den anden, og hvis dette er tilfældet, vil det andet løg blive strålebehandlet (og altså ikke fjernet) – man har vist bedst af at have minimum én testikel til at producere hormoner, og hvis den anden også er sløj, bliver den strålet, og du bliver steril. Derfor sæddeponering, så du kan få lavet nogle reagensglasbørn på et senere tidspunkt.

Den første plan som blev lagt var:
Onsdag (altså samme dag jeg fik diagnosen): Få taget en milliard blodprøver.
Torsdag: Få samlet tankerne og få talt med familien.
Fredag: Undersøgelse på Vækst-klinikken på Riget og lave sæddeponering.
Lørdag: Lalandia (Ja, det var faktisk Rene, som foreslog, at vi gjorde noget for at glæde os selv og ungerne).
Mandag: Undersøgelse II på Vækst-klinikken og endnu mere sæddeponering (øv).
Tirsdag: Forundersøgelse til operation.
Onsdag: Operation, Orkiektomi.

Jeg skrev selv planen ned på en lap papir efterhånden, som den udformede sig, og både Rene og sygeplejersken bad mig gentage den, læse den op flere gange, så de var helt sikre på, at jeg forstod den 100 procent. Måske var jeg alligevel ikke så klar i skallen. Rene forsikrede mig om, at alt var under kontrol, og at jeg nok skulle klare den jf. Lance Armstrong. Jeg pakkede mine nye papirer og gik ned til blodbanken for at få taget de første af mange blodprøver. Hvis du lider af nåleskræk, så må du hellere se at blive voksen i en fart …

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side