10. Farvel ferie, goddag lægeerklæring

Det var stadig onsdag d. 12. juni, og jeg sad hjemme på terrassen i flot solskinsvejr med min testikelkræft, en kop varm kaffe og ringede til Star Tour. Jeg skulle jo aflyse vores ferie og med kun fire dages varsel, havde jeg skudt en hvid pind efter mine 25.000 kroner. Men hvor blev jeg dog positivt overrasket.

funny elephant stretching to get a peanut

Min kære læge gav mig en læge-erklæring på huset, når… nu… alt… var… ikke godt.

Kundeservicemedarbejderen mødte mig bare med en nul-problemer-attitude og forklarede, at jeg blot skulle hente en lægeerklæring på deres hjemmeside, udfylde den, få min læge til at stemple og sende den ind, og han sluttede i øvrigt af med et velmenende pøj-pøj. Som sagt så gjort, mine penge tikkede ind på kontoen en uges tid senere. Tak for god service Star Tour!

Derefter ringede jeg til min chef, som gav mig fri snor og fuld opbakning uanset, hvordan og hvorledes det skulle gå. Det har jeg virkelig sat pris på (og gør det stadig). I en situation med en frisk kræftdiagnose er det vigtigt med en god og anstændig arbejdsgiver. Ikke noget pis, ingen dårlig samvittighed, bare tag den med ro og kom levende igennem. Tak.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side