12. Dag 3, nu med sæddeponering

Jeg tøvede et par sekunder, da Læge-Rene spurgte, om jeg skulle have flere børn der om onsdagen to dage tidligere. Ipso facto var jeg på vej i min gamle Corolla ind til Rigshospitalets Vækst-afdeling, hvor jeg skulle undersøges og d…e…po…nere….sæd. Jeg var i øvrigt under den strenge instruks ikke at måtte rive den af/have sex to døgn før sæddeponering-en, og selv om det var hårdt og ret tæt på, at jeg lige tog en hurtig spiller ude på parkeringspladsen imellem testikelscanningen og blodprøverne, var jeg pissehamrende nervøs.

Og endnu en gang kunne det offentlige DK byde på unge kønne chicks, som styrede Vækstafdelingen. Weird. Akavet. Pilråddent. Jeg meldte mig i receptionen og fik et lille bæger udleveret. Derefter blev jeg fulgt hen til et værelse, hvor jeg så skulle… suk. Sygeplejersken beklagede, at fjernsynet ikke virkede, men der lå så en stak pornoblade fra midten af firserne, jeg kunne “bruge” i stedet. Øv.

Nå men jeg fik … deponeret noget… sæd, og det meste i koppen. Det må være en mandeting bare at kunne præstere i et fjendtligt miljø og med ondt i løgene. Derefter fik jeg taget en blodprøve og skulle samtale med en lægestuderende, som havde gang i et eller andet forsøgsværk om sæd og testikelkræft. Efter en opmuntrende indledning (altså Lance Armstrong-sammenligningen), spurgte hun høfligt, om hun lige måtte mærke mit syge løg, men der sagde jeg sgu ellers tak. Jeg havde fandme fået nok.

Hun sagde, overraskende nok, at det var ok. Og derfra instruerede hun mig i, at jeg ikke måtte have sex og/eller prygle aben, indtil jeg skulle derind igen om mandagen til endnu en sæddeponering. Der ville jeg også få svar på, hvor god eller dårlig sæd jeg havde. Jubiiii tænkte jeg, mens jeg begav mig ned til bilen og kørte lem igen.

Klik dig tilbage til testikelkræft-bloggens forside

Næste side